Så blev det endelig påske og onsdag middag gik turen sydpå til Møns Klint.
Anne og Ole kom som de første ved 14-tiden og lidt derefter dukkede Larsen og Jensens op.
Solen skinnede fra en skyfri himmel - så er det jo pragtfuldt at være på camping.

Larsen og Jensen ankommer

Møns Camping er en dejlig plads i et meget kuperet område tæt ved skov og Møns Klint. 
Pladsen er fint delt op med alle aktiviterne oppe omkring receptionen i den ene ende af campingpladsen.
Her findes minigolf, tennisbane, fodbold, pentanque, hoppepude m.m.
Vi valgte så at ligge os i den modsatte ende, da vi jo nu er "børnefrie" - Dejlig fred og ro.

HALAJE placeret langs træerne

Torsdagen blev brugt dels til at kigge nærmere på pladsen og dels en tur til Stege.
Stege er en hyggelig lille by med en rimelig lang handelsgade, hvor damerne kunne shoppe og mændene slappe af på en af fortovscafeerne.
Hjemme igen på pladsen var det tid til en god frokost og afslapning i solen.

Stege "hovedgade"

Fredag kom fætter Søren og Nadia sammen med Elvis på besøg til påskefrokost. Trods en kølig østenvind, der blæste ind over pladsen, havde vi en dejlig dag/aften, hvor nogle endda, havde overskud til en vandretur til klinten.

Påskefrokosten nydes, trods det kølige vejr.

Lørdag og søndag fik vi besøg af Tanja og Nikolaj, hvor vi foruden lækker mad og hygge, var på tur til Liselund Slot og Geocentret på Møns Klint.

Liselund Slot

Vi skulle jo lige prøve de 492 trin ned af klinten til stranden. Det gjorde vi så, - men det gør jeg nok ikke lige igen med det samme.......
Men en fantastisk natur og enestående udsigt har Møns Klint.

Anne har nået stranden og vinker til fotografen

Søndag aften sluttes af med en gang petanque, hvor den tidligere franske mester Larsen, endnu engang formåede, at skaffe sit hold førstepladsen.
Mandag pakkede vi stille og roligt ned og en dejlig påskeferie var desværre slut.
Møns Camping kan klart anbefales, både til børnefamilier og dem uden børn.

Flere fotos her:  http://www.halaje.dk/10293844

Petanque slutter søndagen af.