Sommeren 2018 i Toscana og ved Gardasøen

Camping Barco Reale - vores parcel til højre

Endelig oprandt dagen, hvor fruen fik ferie og nu venter 4 uger i Italien. Vi havde plads på færgen Gedser-Rostock mandag morgen, så søndag eftermiddag kørte vi til Ny Marienlyst Camping og lå i poleposition. Mandag kørte vi ombord på færgen og satte kursen mod Rostock. Turen forløb uden problemer og snart var vi på vej mod Potsdam ved Berlin, hvor vi ville have første overnatninmg. Sidst på eftermiddagen trillede vi ind på Camping Sanssouci i Potsdam, https://www.camping-potsdam.de/ Pladsen ligger lige ud til Templiner See og er temmelig stor. De sanitærer bygninger er 6 stjernet og der er en fin restaurant. Parcellerne er ikke så store og der trænger til lidt oprydning hist og pist. Især fastligger området ved søbredden ligner noget, der er løgn. Men fin til transit og et besøg i Berlin, hvortil pladsen har en shuttlebus.

Vores udsigt på Campingpark Sanssouci

Fin transit i Ingolstadt - behøver ikke, at koble af

Dagens næste mål var Ingolstadt, hvor vi håbede på plads på Azur Waldcamping. http://www.azur-camping.de/nl/campings/ingolstadt.  Vi ankom til pladsen efter en tur på A9 uden trafikale problemer. Fik anvist fin transitplads, hvor vi ikke skulle koble af. Pladsen ligger kun få kilometer fra A9 og er perfekt for en enkelt overnatning. Meget flotte sanitære forhold og en fin restaurant, hvor vi nød en schnitzel og et glas hvidvin. Vi forlod pladsen næste dag ved 9 tiden og fortsatte mod Brennerpasset. Vores mål for dagen var Lago di Caldonazzo, hvor vi havde tænkt os at overnatte på Camping San Christoforo. http://www.campingsancristoforo.it/  Heller ikke her var der problemer med at få en plads. Så vi fik benene ned og gik en tur ned til søen og beundrede udsigten. På pladsens hjemmeside ser det ud som om, at den ligger direkte ved søen. Men du skal altså lige udenfor og krydse vejen. Så skal man vælge, vil vi nok tage Camping Lago Levico næste gang.

Lago di Caldonazzo

Barco Reale - indkørsel

Så gjaldt det sidste etape til Barco Reale, hvortil vi ankom ved 5-tiden. Her havde vi booket 12 dage for at være sikre på en plads. Vi blev taget godt imod og skulle guides op til pladsen efter en "golfvogn" Pladsen er mildt sagt godt kuperet og vi havde fået anvist en plads på toppen !! Vores guide kørte lige langsomt nok, så det var lidt af en prøvelse, at holde et ordentlig moment. Men vi nåede da op og fik en rigtig dejlig plads med udsigt over dalen. Vi fik os hurtigt installeret og så frem til nogle dejlige dage i Toscana, hvor vi havde udset os et par steder vi gerne ville se. Bl.a. et gensyn med Bolgheri...

"Vejen" op til vores parcel

Vores udsigt

Aftenen er faldet på og vi nyder roen.

Pladsen er opbygget i flere terasser

Camping Barco Reale er en stor plads, som ligger ca. 400 m oppe i Toscanas bløde bjerge. Den er meget kuperet og bestemt ikke egnet for gangbesværede. Reception, restaurant, legeplads, pools og underholdning er placeret nede ved indkørslen, så vi man kunne trække sig tilbage, hvis man havde behov for fred og ro. Der er meget flotte sanitære forhold og deres poolområde er med grønt græs og en fantastisk udsigt. Der er en lille købmand på pladsen, men kun med de mest nødvendige varer. Nærmeste indkøbsmulighed er i Lamporecchio som ligger ca 4 km fra pladsen. Men det er bjergkørsel hele vejen... Pladsens restaurant er en typisk campingplads restaurant, men dog af de bedre. Lige over for pladsen på den anden side af vejen ligger imidlertid en glimrende lille hyggelig restaurant, som serverer fremragende mad. https://www.facebook.com/I-Golosi-1609392896042993/ 

Pool området

Restaurant I Golosi

De første par dage på Barco Reale gik med at slappe af og nyde omgivelserne efter fire dages køretur. Men så skulle vi ud i nærområdet. Byen Vinci lå ikke så langt fra pladsen og man må næsten besøge Da Vincis fødeby. Selve huset hvor Da Vinvi blev fødtb ligger lidt udenfor Vinci, så det blev første stop. Et simpelt lille hus, hvor der ikke var det store at se. Inde i byen Vinci besøgte vi Da Vinci museum, hvor vi så alle hans opfindelser.  Her gik man og troede, at det eneste han havde lavet var billedet af Mona Lisa.... Manden er jo stort set ophavsmand til samtlige opfindelser, man kender idag. Efter en god frokost i Vinci gik det hjem til pladsen og en dukkert i poolen.  

Da Vinci museum

Vinci

Turen fortsætter her, Toscana del 2:

http://www.halaje.dk/440532921