Hagen Strand Camping

Hagen Strand vil så gerne.....

I pinsen blev Hagen Strand Camping valgt, dels efter anbefaling fra en medcampist på Campingferie.DK og dels deres fine hjemmeside.
Meget levede op til forventningerne, men der var et par svipsere imellem.
Selve placeringen af pladsen er fantastisk, lige ned til Vejle Fjord og parcellerne er store og afskærmet med store buske/hække med masser af træer på område. Pragtfuld natur i området omkring pladsen, der indbyder til vandrerture i skoven.
 
Dejlig store afskærmet parceller.

Her er fine sanitetsforhold med både separate bruserum og familierum. Men så knækker snoren - i bruserummene skal du have mønter med, når du skal bade. Det er ikke så meget prisen(2 kr.pr.minut), men det er pi.....irriterende, at skal stå og fodre automaten under badning. Opkræv dog en femmer mere pr. person pr. dag og lad os bade i fred.
Den halvfærdige hovedbygning med sanitetsrummene.

Overskrift 1

Det iøvrigt meget flinke og smilende værtspar har virkelig knoklet for at få pladsen moderniseret og renoveret. Men det er som om, at opgaven har været for stor. De nye bygninger er flere steder medtaget og selve pladsen kunne godt trænge til en opfriskning med oprydning af ukrudt og meget højt græs. Butikken har stort set kun lige det allernødvendigste, så større indkøb må foretages i Vejle eller Fredericia (ca. 20 min. kørsel).
Så tror jeg at pladsen har en af landets største procentvise del af fastliggere - var der 10-15 turistpladser!!
Den meget smalle indkørsel til pladsen - her opstod mange gange kaos ved ind -og udchekning.

Men vejret var jo med os og solen skinnede en stor del af tiden. Lørdag blev holdt pinsefrokost i det fri og vi nød tiden på Hagen Strand Camping, som alt i alt er en dejlig plads, blot med plads til forbedringer.
En af fastligger-alleerne