"Vinterferie i det jydske...."

Vinter i Kolding !!

Endelig - nu skulle turen gå til det nordjydske, hvor vi skulle opleve den pragtfulde natur.........

Fredagen startede i godt vejr, men da vi ankom sidst på eftermiddagen til Strandcamping Tornby, småregnede det. Så vi fik kun opstillet vognen og ventede til lørdag med at rulle markisen ud og eventuel sætte sider på. Lørdag vågnede vi til en overskyet og blæsende dag, markisen ud og en side sat på, så vi fik lidt læ for vestenvinden. Lørdagen var vi til sølvbryllupsfest i campingpladsens cafe, hvor vores naboer fra København holdt gilde.

Første og eneste dag med markise.........

Da vi kom hjem fra festen og så hvor meget det blæste op, turde vi ikke andet end, at slå markisen ind. Som vognen gyngede i løbet af natten var det vist en rigtig god ide !.

Søndag formiddag stod vi op til endnu en blæsende dag, men dog med glimt af solen. Så vi plejede vores festramte kroppe med en dejlig tur til stranden, hvor vi fik klaret hovederne og blev blæst godt igennem. Desværre blev vores ferie i det nordjydske afbrudt, da Annes mor blev indlagt på Kolding Sygehus, så mandag morgen pakkede vi ned og kørte til Kolding City Camp.

Anne og Vesterhavet
Kolding City Camp mens det endnu var forår
Stadig lidt blå himmel

Vi ankom til Kolding i nogenlunde fint vejr og mens Anne tog på sygehuset fik jeg stillet vognen op. Om aftenen begyndte det at regne, samtidigt med at temperaturen faldt drastisk. Så efter et par gode bøffer og en god rødvin tørnede vi ind efter en lang dag. Om morgenen troede vi ikke vores egne øjne, da vi kiggede ud. Der var hvidt overalt og pladsen var dækket af sne.

Dette er ikke Norge - men Kolding City Camp....

Grundet det dårlige vejr og Annes mors, desværre meget dårlige diagnose, valgte vi, at afbryde vores tur og vende næsen hjem. Campingvognen efterlod vi på Fyn, da vi kommer til at tilbringe en del tid der den næste tid.