Gardasøen

Omringet af hollændere på Piani di Clodia

Vi var klar over, at det måske kunne være vanskeligt, at få en plads ved Garda søen her i højsæsonen. Men vi kørte efter Lazise, da vi gerne ville opleve denne lille by. Piani di Clodia blev valgt ud fra størrelsen og håbet om, at der ville vi kunne komme ind. Der var heller ingen problemer og vi var bare glade for, at der var plads. Så glade, at vi ikke lige tænkte over, hvor vi blev placeret. Vi kom til at ligge meget tæt på deres underholdningsområde og underholding var der i den grad. Lydmæssigt tænker jeg, at det kunne høres til Rom !!

"ABBA" var ikke de værste...

Et af 7 (syv) pools

Piani di Clodia er en overvældende stor plads og har hollandske ejere. Det gav sig også udslag i antallet af besøgende. Jeg tror at der var 90% hollændere på pladsen og de kunne i den grad høres. Dette campist folkefærd har simpelthen ingen pli og forståelse for deres medcampister. De fylder, støjer og tager overhovedet ingen hensyn til andre. Børn som voksne. Så kom vi lige af med det... Bortset fra det er Piani di Clodia en veldrevet plads, men for mit vedkommende nok mere charmerende uden for hollændernes skoleferie.

Den gamle borg i Lazise

Den lille havn i Lazise

Nå, men vi var her jo også på grund af bl.a. Lazise, Verona og Amarone området, så første tur gik til Lazise, kun et par kilometrer fra pladsen. Så det tog ikke længe inden vi kørte ind i Lazise og parkerede udenfor bymuren. Der er 3 byporte ind til Lazise centrum, som domineres af den gamle Scaligerborg og bymuren, som gennem tiderne har beskyttet byen. Borgen er en af de mest velbevaret ved Gardasøen og er stadig privatbolig og kan derfor kun beundres udefra. Selve Lazise er et virvar af små smalle gyder, fyldt med butikker og restauranter. Ved søbredden løber den flotte strandpromenade med oliventræer. Vi søgte lidt væk fra havnens restauranter og spiste frokost på Ristorante Vecchia Dogana i en lille sidegade, som serverede en fremragende menu.

Promenaden i Lazise

Frokost med autentisk italiensk menu

Lazise

Anne i søen

Vel hjemme på pladsen igen tog vi en sen dukkert i en af de 7 pools for at blive kølet lidt ned efter en varm eftermiddag i Lazise.

Dagen efter kørte vi op mod Verona i håb om, at finde en vingård som dyrkede Amarone vine. Men inden vi havde set os om kørte vi ind i Verona og fik parkeret nær centrum. Vi nåede hurtigt frem til det gamle amfi teater, Arena di Verona. Det blev beundret udefra, da der var en kø på flere hundrede meter og det var 34 gr. Men vi kunne se, at de var ved at gøre kulisser klar til opførelsen af Aida. 

Kulisser til Aida i Arena di Verona

Arena di Verona

Romeo og Julies balkon

Ved en lille port lidt nede af en gågade stimlede en hel del mennesker sammen. Det måtte jo lige undersøges og det viste sig, at inde i den lille gård var balkonen fra Romeo og Julie. Vi slentrede rundt i den gamle bydel, fandt en markedsplads, som Anne lige skulle kigge nærmere på. Jeg slog mig ned på en restaurant for at nyde en kold øl. Vi ville ikke vove frokost her, da det var typiske turistfælder. Så vi søgte ned mod floden Adige i håb om et lille hyggeligt sted. Det fandt vi så ikke, men til gengæld tilbage oppe i centrum i en lille sidegade lå et lille listigt sted, hvor vi fik dejlig frokost.

Fruen på jagt...

… mens jeg overvåger herfra

Adige i Verona

Et smukt syn... druer til Amarone

Da vi kom tilbage til campingpladsen, gik Anne ind i receptioen for at få lidt brochurer over egnens vingårde. Vi udvalgte os Villa Rizzardi lidt nord for Verona oppe i den lille bjergby Negrar. Man er jo ikke lokal kendt, så vi slog vores GPS til !! Så kan det nok være vi kom ud på bjergkørsel. Nogle steder mente Anne, at det kun var til cykler, så smalle "veje" kom vi ud på. Men vi nåede da frem til vingården og spændte gik vi indenfor i deres gårdbutik. En sød ung dame tog imod os og vi forklarede, at vi var interesserede i ripasso og amarone rødvine. Men det slog hende ikke ud, vi fik den helt store rundtur med vingårdens historie og så gik vi ellers i gang med at smage stort set alle deres forskellige vine. Da vi endelig nåede frem til den første amarone stoppede vi hende, da det lige var den vi var ude efter. Vi købte en kasse med 3 på tilbud uden at det på nogen måde var billigt. Dog nok billigere end i København. Da vi skulle hjem brugte vi vores sunde fornuft og overrulede GPS et par gange, så vi fik en mere adstadig køretur.

 

Villa Rizzardi

Vi fik lidt smagsprøver ...

Den sidste dag ved Gardasøen brugte vi til et genbesøg af Peschiera. Men vi synes nu, at den var hyggeligere sidst vi var der. Men det var også en del år siden og nu er det nærmest kun souvenirboder der pryder byen. Vi sluttede besøget af ved Gardasøen med en frokost i Peshiera inden vi dagen efter kørte nordpå. Turen hjem forløb uden de store problemer og vi benyttede stort set de samme transitpladser inden vi sluttede af på Fehmern med en overnatning på camping Miramar, http://www.camping-miramar.de/ for dagen after at køre hjem.

 

Peshiera

Tak for denne gang

Camping Miramar, sidste stor før Bregnerød