Camping Brazil - Canet-en-Roussillon 2001

Sisse nyder livet på stranden ved Canet
Vi mødes med Jensens på en rasteplads syd for Lyon.

I 2001 gik det igen til Frankrig i et lejet telt. denne gang medbragte vi ikke selv telt, så transit forgik som regel på Formule1. Vi mødtes med Jensens på en rasteplads syd for Lyon og fulgtes sammen resten af vejen til Canet Roussillon ved Perpignan. Her boede vi på Camping Brazil, som lå direkte ud til stranden. En dejlig velordnet plads, men med lidt nedslidte sanitetsbygninger. I dag kan man se på deres hjemmeside, at den er blevet opgraderet på flere punkter. http://www.brasilia.fr/uk/

Familien samlet til fællesspisning på Brazil
Shopping i Andorra

Udover at nyde livet på pladsen sammen med ungerne var vi på tur til den lille bjergstat Andorra. Det var lidt af en "bjergbestigning", hvor også Nikolaj blev køresyg af de mange hårnålesving og ofrede sig i et P-hus....På vejen op til Andorra stoppede vi ved den idylleriske fæstningsby, Villefrance de Conflent, hvor vi vandrede rundt i de smalle stræder og så det gamle fort Liberia

Det var under denne ferie vi første gang besøgte den lille by Collioure, som vi senest genså i 2013.

På vej ind i Villefrance de Conflent
Collioure
Besøg i Rosas, Spanien

Jensens kørte mod Danmark et par dage før os og på dagen da de kørte brød uvejret løs og det regnede med manér. For at husherren skulle undgå en depression, røg vi ind i bilen og kørte en tur sydpå mod Spanien. Da vi krydsede grænsen brød solen frem og vi havde et par hyggelige timer i byen Rosas, lige på den anden side af grænsen. Under denne ferie spirede tanken om en anden ferieform. Vi var efterhånden lidt trætte af at sove i gamle udslidte feltsenge og have vores tøj i kufferter på gulvet.

Gider vi dette mere ??

Efter 14 dage på Brazil gik det igen mod Danmark, hvor vi igen benyttede hotel til transit. Dette var også en medvirkende årsag til revudering af vores ferieform. Men jeg havde altid forsvoret, at jeg ikke ville have en campingvogn på slæb - vor herre bevares....

Men der skulle gå et par år, hvor vi stadig camperede i telt