Camping Frigård, Kollund maj 2013

Kollund Havn - hvor spritruten til Flensborg lagde til
Dejlig bred indkørsel

I Kr. Himmelfartsferien drog hele HALAJE til det sønderjyske, for at holde fri sammen nogle dage på camping Frigård i Kollund. Efter en lang og træls tur fra København ankom Hansens Senior til pladsen ved 21 tiden og nåede lige at chekke ind inden receptionen lukkede. Vi havde jo vores vogn stående fra da vi vendte hjem fra Mosel, så det var bare at køre markisen ud og tænde for varmen.

Så kommer fætteren fra Als
Vi kommer nu..........
Der gøres klar til jysk kaffebord
HALAJA trodser vejret
Så nydes der bagværk fra Als
Lillebror henter kaffe

Næste dag vågnede vi til en nogenlunde dag med skiftevis overskyet og sol. Der blev sat sider og front på markisen, da temperaturen blev ganske lav lige så snart solen forsvandt. Først på eftermiddagen ankom fætteren fra Als med familien og snart var der kaffebord med en fremragende kage. TAK for det !!

Vi sluttede dagen af i køkkenets fællesrum, hvor vi nød en udsøgt middag.

Middag i det flotte køkken
Gendarmstien

Fredagen gik med tur til Flensburg og et besøg hos Fleggaard, hvor der blev købt lidt af hver. Vejret var ikke rigtigt godt, så det blev en dag med indendørs sysler.

Om aftenen samledes vi alle i Hansens fortelt og spiste vores grillede specialiteter og nød en kaffetår lidt senere. Lørdag klarede det lidt op og vi cyklede ned til Gendarmstien, gik tur i skoven og oplevede Kollund Havn. En tur langs fjorden blev det osse til, inden regnede atter styrtede ned. Lørdag aften stod den på rigtige grillkyllinger fra Camping Frigårds grillbar - smagte fortrinligt !

Et kig ud over pladsen

Efter 4 dage på Camping Frigård var det tid til at pakke ned for denne gang. Det nåede vi lige inden himlen atter åbnede for sluserne.

Camping Frigård er en plads med meget flotte bygninger, såvel sanitetsbygninger som køkkener. Alt er meget velholdt og personalet er meget søde og rare. Der er en flot swimmingpool og og store og dejlige legeplads-arealer.

Men der er en overvældende del af fastliggere, vel 80-90 %, og mange af dem skæmmer pladsen med deres lig af vogne og ulækre fortelte. Det gør at pladsen samlet set virker lidt ucharmerende. Fair nok, at pladsen har behov for fastliggere, men lidt diciplin blandt dem ville gavne pladsen.

Hoppepude m.m.
Swimmingpool - 26 gr.
Legeplads m.m.
Mere legeplads
Flotte badeforhold