Camping Rissbach, Traben-Trarbach, april 2013

Indkørsel til Camping Riisbach
Restauranten på Waldsee

Med nogle restferiedage og en enkelt helligdag var der pludselig 10 dages frihed. Egnen omkring Mosel har længe været på ventelisten, så nu benyttede vi muligheden for at se., om der var så dejligt, som mange har sagt, at der var. Så afgang fra København via Kruså Camping og Fleggaard, og en mellemlanding i Ladbergen på Camping Waldsee, syd for Ösnabrucke. Derefter sydpå mod Traben-Trarbach og jo længere sydpå vi kom, jo mere var alt sprunget ud.

Så er vi ved Camping Rissbach - den flotte kro var desværre ikke åbnet endnu.
Første række ved floden, der stilles op

Vi ankommer først på eftermiddagen til campingpladsen og får hurtigt tjekket ind, da vi havde bestilt plads hjemmefra. Her er lidt overskyet, men ellers fint med ca. 16-17 gr.

Da vi havde slået vores nye markise ud og sat sider og forstykke på, gik vi en lille tur på pladsen. Camping Rissbach er hollandsk ejet og alt fremstår pineligt pænt og rent. Det er en forholdsvis lille plads med ca. 120 pladser, fordelt i 3 rækker, hvor det helt klart anbefales, at tage plads ved floden. Der er en udmærket restaurant på pladsen og de sanitære forhold er ganske nye.

Fruen gør klar til et glas Mosel wein - så bliver det ikke meget bedre..........med den udsigt
Vinmarker bag campingpladsen - Peifer Wein
De første par dage med masser af plads omkring os

Dagen efter vores ankomst, blev vores nye cykler taget i brug. Turen gik ind til Traben-Trarbach, ca. 2 km fra pladsen langs Mosel. Dejlig tur, hvor du kan cykle langs floden helt ind til byen. Der blev hævet lidt euro, kigget på byen og man fandt da også en lille weinstube. Nu er det godt nok først på sæsonen, men umiddelbart havde byen ikke så meget at byde på, synes vi. Sjovt nok var det Trarbach, den mindste af byerne, der var mest interessant.

 

Cykler langs floden til byen
Flotte gamle bygninger
Broen der forbinder de 2 byer
Her nydes god Mosel vin
Trarbach

Temperaturen var efterhånden nået op på de ca. 28-30 gr. så tirsdagen gik mest på pladsen med at slappe af, læse en bog, tage solbad/"morfar" m.m.

Restauranten havde arrangeret en aften med en menu bestående af lokale specialiteter med efterfølgende vinsmagning. Desværre var det kun Anne og jeg, der havde tilmeldt os, så vinsmagningen blev aflyst. Vi fik dog en bon, så vi selv kunne tage hen til vingården og prøvesmage.

Udsigten fra vores plads
Turbåden Mosella
Pram på vej til Trier
Flodbredden Camping Rissbach
Traben
Langs Mosel på vej til Trier

Onsdag var det heldagstur til Trier. Der var ca. 60 km. så vi ville køre langs Mosel og se lidt af dalen. Efter en time havde vi kørt ca. 30 km og tænkte, at vi måske skulle have taget motorvejen. Men vi holdt ud og efter 107 snoninger nåede vi frem til Trier. Trier er Tysklands ældste by og bl.a. været hovedstad for den galliske del af Romerriget, den gamle romerske byport Porta Nigra er et bevis på dette.

Porta Nigra
Det gamle torv i Trier

Efter en times vandring i der alte stadt, slog vi os ned på torvet og fik en velfortjent frokost i det gode vejr. Men det er tydeligt at Trier er en af de mere spændende byer og i højsæsonen sikkert fyldt af turister.

Hjemturen gik denne gang af motorvejen og sidst på eftermiddagen var vi tilbage og benyttede lejligheden til at besøge vingården Peifer, lige bag campingpladsen. Her smagte vi på deres liflige druesaft og købte lidt med hjem.

 

Peifer vin
Peifer weingut
Fruen smager
Peifer's sortiment
Og så er det hjem at smage mere....
På jagt efter vinothek Lövenbaum

Da vi kan se at vejret ændrer sig drastisk sidst på ugen vælger vi, at køre fra Camping Rissbach fredag morgen i stedet for lørdag.

Men vi kan da nå en tur mere langs floden om torsdagen, hvor temperaturen stadig var de 27-28 gr. Hjemmefra havde vi set et spændende vinothek i byen Enkirch, som vi kørte efter. På hjemmesiden så det ud som om, at det lå ud til en lille landevej, lidt uden for byen. Men det viste sig at det lå midt inde i den lille by lige overfor den lokale skole ! Samtidigt var det så som så med vinothek, men vi fik da en frokost og et glas Mosel vin.

Löwenbaum Vinothek
Zell
Den vin har vi vist smagt allesammen !!!

Vi kørte lidt videre nordpå til Zell, hvor vi slentrede rundt i de små gader inden vi vendte næsen hjem, for at begynde så småt at pakke sammen.

Vi har haft nogle skønne dage, hvor især har været heldige med vejret. Traben-Trarbach skuffede lidt, måske på grund af tidspunktet - de var ikke klar endnu til turisterne. Selve campingpladsen var skøn og på vores ture langs floden så vi ikke bedre alternativer. Så nu har vi set og smagt Mosel, men forelsket blev vi ikke.

Der trækker Dordogne og Ardeche klart meget mere.

Så er der næsten pakket helt sammen
På camping Frigård venter vores vogn på et snarligt gensyn

Så fredag gik det nordpå - i 10 gr - med en enkelt overnatning på luksuspladsen: Camping Münster.

Da vi i Kr. Himmelfartsferien skal på camping Frigård med resten af HALAJE, tog vi en overnatning der, mh.p. at lade vognen stå. Så slap vi for at slæbe den over broen mere end højst nødvendigt. Søndag aften landede vi atter i København efter en dejlig forårsferie.

Camping Rissbach - farvel og tak, set fra modsatte bred.